Småbørn: Barnets fysiske behov opfyldes ikke tilstrækkeligt. Fx kan der være udfordringer med hygiejnisk pleje af barnet, passende ernæring, påklædning i forhold til omgivelser, tilpas fysisk stimulation, indeklima m.m.

Skolebørn: Barnets fysiske behov opfyldes ikke tilstrækkeligt fx kan der være udfordringer med soignering og fysiske fornødenheder.

Småbørn: Barnets følelsesmæssige behov opfyldes ikke tilstrækkeligt. Fx trøstes, holdes eller kontaktes barnet ikke tilstrækkeligt eller barnets behov for pauser mødes ikke (overstimulation).

Skolebørn: Barnets følelsesmæssige behov opfyldes ikke af forældrene fx indgår de ikke i kontakt med barnet i tilstrækkeligt omfang, trøster det ikke tilstrækkeligt og støtter ikke barnet tilstrækkeligt i følelser som vrede, skam, glæde, stolthed, nysgerrighed, frygt eller ængstelse.

Småbørn: Barnet viser utryg tilknytning. Fx foretrækker ikke forældre, eller er ikke interesseret i kontakt med dem. Opleves meget ked af det og urolig eller passivt, tilbagetrukket og/eller uden mimik i samspillet med forældre

Småbørn: Aktiviteter afpasses ikke efter barnets behov. Fx for få, for mange eller for forskellige aktiviteter i løbet af dagene. Kan også være manglende hensyn i forhold til barnets tilstand og aktivitet.

Småbørn: Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed. Dette kan både give sig til udtryk i manglende rutiner i løbet af døgnet og i forældrenes manglende evne til at skabe struktur og genkendelighed i forhold til fx søvn, mad, kontakt, aktivitet og omsorg. Det kan også give sig udtryk i at barnet fx nogle gange trøstes med det samme og andre gange får lov at græde.

Småbørn: Forældrene mangler viden og/eller overskud til at reagere på barnets særlige behov. Det, der registreres her, er altså IKKE, at barnet har særlige behov. Det registreres, hvis barnets særlige behov er en medvirkende forklaring på, at barnets behov ikke mødes. Det kan fx være et præmaturt barn, der spiser meget ofte og er meget grædende, og hvor forældrenes manglende overskud, viden og forståelse kan føre til momenter med manglende omsorg.

Skolebørn: Barnet har særlige behov, og forældrene mangler viden og/eller overskud. Det der registreres her, er altså IKKE, at barnet har særlige behov. Det registreres hvis barnets særlige behov er en medvirkende forklaring på, at barnets behov ikke mødes.

Småbørn: Barnet er ikke aldersvarende i fastholdelse af øjenkontakt. Barnet vægrer og/eller forholder sig passivt ved forsøg på øjenkontakt.

Skolebørn: Barnet har udfordringer ved at holde øjenkontakten eller undgår direkte øjenkontakt.

Småbørn: Barnet er nedtonet eller har manglende mimik. Barnet fremtræder trist og uden glæde.

Småbørn: Barnet er nedtonet i sin fysiske aktivitet. Barnet er passivt og tager ikke initiativ til leg.

Småbørn: Barnet ses uden pludren, grin og hvin. Barnet opleves meget stille eller med skrigelyde.

Småbørn: Barnet græder mere end det er almindeligt for alderen og er svært at trøste. Barnet har svært ved at falde til ro.

Småbørn: Barnet er ikke kontaktsøgende overfor fremmede på en måde der tilsvarer dets alder.

Småbørn: Barnet har ikke alderssvarende tilbageholdenhed overfor fremmede fx i kropskontakt.

Skolebørn: Barnet viser i kontakten med sundhedsplejersken ikke alderssvarende tilbageholdenhed overfor fremmede. Fx kan barnet opleves kontaktsøgende.

Småbørn: Nedtonet stemningsleje. Forælderen er trist, negativ, præget af tomhedsfølelse og/eller håbløshed. Kan være grådlabil eller har følelsen af uro.

Småbørn: Lysten til at gøre det man plejer at holde af falder. Forælderen har mistet interessen for andre mennesker og aktiviteter og har svært ved at glædes over det, der normalt giver glæde. Viser fx manglende initiativ til daglige gøremål.

Småbørn: Udpræget træthed og udmattelse. Fx en følelse af at alt kræver overvindelse. Kan være svært at måle pga. den almindelige træthed forbundet med at være blevet forælder. Registreres derfor kun hvis træthed og udmattelse når et niveau ud over det sædvanlige.

Småbørn: Mindst to ledsagesymptomer er til stede. Dvs. nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelse eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmninger, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændringer.

Småbørn: Tanker om selvskade/selvmord er et af ledsagesymptomerne til depression, men i modsætning til de øvrige skal tanker om selvskade eller selvmord altid ledsages af en indsats, typisk henvisning til læge/psykiatri/psykiatrisk skadestue.

Småbørn: Angst eller overbekymring hos forælder.

Småbørn: Misbrug hos forælder kan fx være af alkohol, medicin eller stoffer, der nedsætter forælders omsorgsevne.

Småbørn: Konflikt med den anden forælder kan fx være voldsomme skænderier eller uenigheder.

Småbørn: Familien har vanskeligheder ved at finde penge til fx udstyr, tøj til barnet, mad eller husleje.

Småbørn: Forælder har haft voldsomme oplevelser omfattende omsorgssvigt, ulykker, vold og overgreb. Fx har været udsat for partnervold, tortur eller incest, har tidligere fået anbragt et barn, eller har haft traumatiserende oplevelser ifm. det at være flygtning.

Småbørn: Dårlig fødselsoplevelse med dette barn. Fx traumatisk eller voldsom fødsel.

Småbørn: Tidligere dårlig fødselsoplevelse. Fx spædbarnsdød eller traumatisk eller voldsom fødsel.

Småbørn: Er i situationen påvirket af tidligere at have mistet nærtstående familiemedlem, eller anden person, hvor relationen havde særligt stor betydning.

Småbørn: Fysisk eller psykisk sygdom, som ikke er en efterfødselsreaktion.

Småbørn: Barnet viser ikke tydelige tegn på mæthed, og spiser altid når der tilbydes mad.

Skolebørn: Barnet har tendens til at overspise.

Småbørn: Barnet spiser ikke spontant tilstrækkeligt. Barnet viser fx ikke tydelige tegn på sult og/eller vægrer sig ved at spise, selv om det er længe siden, at det sidst har spist. Barnet kan også værge sig ved at spise varieret kost og kun indtage nogle få selektivt foretrukne typer af mad.

Småbørn: Barnet har reflux ud over det, der er alderssvarende, uden i øvrigt at være syg. Kan udvise tegn på at refluxen påvirker sundheden fx med synkebesvær, kolikagtige smerter, blod i afføring og vejrtrækningsproblemer.

Småbørn: Forældrene har svært ved at få amningen til at fungere. Udfordring med amning kan have mange årsager fra uhensigtsmæssig lejring af barnet, dårlig sutteteknik, smerte ved mor, fysiologiske forhold hos mor eller barn og/eller sociale/psykologiske forhold.

Småbørn: Udfordringer i gensidigheden i kommunikationen. Fx problemer med at anvende gestik, smil, pludren som indledning og svar på kontakt til forældrene og/eller sundhedsplejersken.

Småbørn: Udfordringer med fælles opmærksomhed. Fx barnet har problemer med at følge det forældrene peger på. Barnet har problemer med at holde fælles fokus.

Småbørn: Udfordringer med sprogforståelse. Fx barnet reagerer ikke alderssvarende på kropssprog eller enkelte ord.

Småbørn: Udfordringer med sprogligt udtryk. Fx barnet udtrykker sig ikke alderssvarende med mimik/gestus, peger, pludrer i lydkæder.

Småbørn: Udfordringer med at fastholde sin opmærksomhed. Fx udfordringer med at se på noget eller lytte mindst 1 minut.

Småbørn: Barnets søvnmængde svarer ikke til barnets behov for søvn.

Skolebørn: Barnets søvnmængde svarer ikke til barnets behov for søvn.

Småbørn: Barnet er ikke alderssvarende i rytmen for, hvornår det sover, og hvornår det er vågen.

Skolebørn: Barnet er ikke alderssvarende i rytmen for, hvornår det sover, og hvornår det er vågen.

Småbørn: Der går mere end en time inden barnet falder i søvn.

Skolebørn: Der går mere end en time inden barnet falder i søvn.

Småbørn: Barnet har ikke sammenhængende lure og/eller nattesøvn på en måde der svarer til dets alder.

Skolebørn: Barnet har ikke sammenhængende nattesøvn på en måde der svarer til dets alder.

Skolebørn: Barnet føler sig ikke tilstrækkeligt frisk og veludhvilet.

Skolebørn: Barnet virker trist, nedtrykt eller modløs.

Skolebørn: Barnet er så tilbageholdende, at det påvirker barnets udfoldelsesmuligheder fysisk, psykisk eller socialt.

Skolebørn: Barnet er konstant argumenterende og stiller fx modspørgsmål.

Skolebørn: Barnet er urolig og ukoncentreret og målretter ikke opmærksomheden mod sundhedsplejersken. Fx sidder uroligt og bevæger arme og ben eller skal pille ved noget er omkringfarende og/eller har tanker, der springer i alle retninger og kan ikke fokusere.

Skolebørn: Barnet er afvisende og virker fx reserveret og holder følelsesmæssigt afstand. Fx svarer afvigende eller overfladisk på personlige spørgsmål, eller har afvisende kropssprog ved forsøg på omsorg. Afvisende adfærd bør ikke forveksles med stille/genert adfærd.

Skolebørn: Barnet har svært ved at modtage instruktioner og/eller reagerer ikke, når det får en besked. Fx skal have gentaget detaljeret besked om eller demonstreret hvordan man hinker, for at forstå instruktionen, og selv forsøge at gøre det.

Skolebørn: Samspil mellem barnet og forældre er præget af konflikter fx mange skænderier.

Skolebørn: Barnet springer måltider over. Fx barnet spiser ikke morgenmad eller frokost eller barnet oplever ikke at have tid til at spise på skolen.

Skolebørn: Barnet spiser sjældent sammen med andre, og/eller har ikke en fællesskabsorienteret måltidkultur. Fx familien spiser på forskellige tidspunkter, eller fokus er på noget andet mens der spises fx skærme.

Skolebørn: Barnet har et selektivt madvalg og afviser derfor mange fødevarer

Skolebørn: Barnet har tendens til at spise mindre end kroppen har brug for, eller kaster maden op med vilje.

Skolebørn: Barnet har tendens til at have et overdrevet fokus på sund spisning.

Skolebørn: Barnet har fysiske symptomer på mistrivsel fx ondt i maven, hovedpine, hjertebanken, virker rastløs, har manglende appetit eller er energiforladt. Dårlig søvn kan også være et tegn, men dokumenteres i denne sammenhæng under søvn, hvis det er eneste symptom.

Skolebørn: Barnet har det ikke godt med jævnaldrende, eller savner at have det godt med jævnaldrende. Fx følelse af ikke at have venner, ofte i konflikt med andre eller sporadisk kontakt med jævnaldrende i skole eller fritid.

Skolebørn: Barnet oplever at mangle nogen at tale med om svære ting. Nære relationer kan både findes blandt familie og venner, voksne og børn.

Skolebørn: Barnet er udsat for mobning fx bagtalelse, verbal nedværdigelse eller fysiske eller psykiske trusler og/eller vold.

Skolebørn: Barnet føler sig presset af egne og/eller andres forventninger til de ting, som det skal nå eller præstere. Fx lektier, fremtid, sociale medier og/eller fritidsaktiviteter. Følelsen af stress, som der undersøges her, bør ikke forveksles med diagnosen stress.

Skolebørn: Barnet er bekymret, ængstelig eller angst. Fx bange for sociale situationer, for bestemte ting og situationer eller stærk angst som kommer i anfald. Det kan også være vedvarende ængstelighed og bekymring som præger hele hverdagen.

Skolebørn: Barnet har depressive tanker karateristeret ved nedtrykthed, nedsat interesse eller nedsat energi. Fx børn der oplever at have brug for at trække sig. Lægge sig under dynen, og ønske at sove sig fra det hele. Kan føre til øget skolefravær og trækken sig fra det sociale liv med venner, kammerater, fritidsaktiviteter og familie.

Skolebørn: Barnet har tanker om at skade sig selv, om døden og/eller om at tage sit eget liv.

Skolebørn: Barnet har en bekymrende kropsopfattelse fx restriktive eller negative tanker om vægt og udseende.

Skolebørn: Barnet er berørt af psykisk sårbarhed, som ikke er omfattet af ovenstående kategorier, hvor barnets mentale trivsel og velbefindende påvirkes negativt. Fx tvangstanker, følelse af mindreværd, særligt sensitiv eller udsat for seksuelt pres.

Skolebørn: Barnet har svært ved at styre egen adfærd. Fx vanskeligheder i forhold til følelser, koncentration, opførsel, selvregulering.

Skolebørn: Barnet har en seksuel adfærd, som øger dets sårbarhed eller skader andre. Fx har svært ved at sige fra, har svært ved at forstå grænser. Det kan også være manglende brug af beskyttelse eller tidlig seksuel debut.

Skolebørn: Barnet har et problematisk alkoholforbrug fx har været fuld som 13-årig eller yngre, drikker i hverdagen eller drikker regelmæssigt, flere gange om måneden.

Skolebørn: Barnet har prøvet andre rusmidler end alkohol fx lattergas, hash eller andre former for euforiserende stoffer.

Skolebørn: Barnet har et højt skærmforbrug af TV, telefon, tablets eller computer. Barnet er ukritisk i sin tilgang til hvad det ser og søger på/efter. Fx skærmtid mange timer hver dag, bruger sociale medier eller spiller voldelige computerspil uforholdsmæssigt meget ift. alder.

Skolebørn: Barnet påfører sig intentionelt psykisk eller fysisk skade.

Skolebørn: Barnet udøver mobning fx isolation, bagtalelse, verbal nedværdigelse eller fysiske eller psykiske trusler og/eller vold.

Skolebørn: Barnet har problemer med udtale. Fx sproglyde barnet udtaler forkert, lyde barnet bytter om på eller lyde barnet undlader at sige.

Skolebørn: Barnet har problemer med stammen. Fx gentagelse af de første ord i sætningen, stopper op midt i en sætning og starter forfra eller tøver og leder efter ordene.

Skolebørn: Barnet har problemer med at forstå, producere eller bruge det talte sprog. Fx fortæller usammenhængende om et emne eller svarer ikke relevant eller nuanceret på et spørgsmål. Barnet kan blive ked af det eller vred, når det ikke kan formulere sig.

Skolebørn: Barnet har problemer med at målrette eller opretholde opmærksomheden i en samtale.

Skolebørn: Når et barn over 5 år har tisseuheld mindst én gang hver 14. dag i dagtimer.

Skolebørn: Når et barn på over 5 år har mindst én våd nat hver 14. dag

Skolebørn: Når et barn er fyldt 4 år og har uheld med afføring på et hvilket som helst tidspunkt.

Barnet vurderer selv for det meste at være midt imellem glad og ikke glad.

Barnet vurderer selv for det meste ikke at være glad.

Barnet vurderer selv for det meste at være midt imellem glad og ikke glad i skolen.

Barnet vurderer selv for det meste ikke at være glad i skolen.

Småbørn: Barnet fastholder ikke øjenkontakten. Det indgår ikke i kontakt og deltager ikke aktivt i samspil. Barnet viser f.eks. ikke interesse for kontakt, har udtalt gråd/uro, er passivt og/eller har nedtonet mimik.

Skolebørn: Barnet har problemer med at indgå i kontakt og samspil, der kræver en indsats. Barnet udviser fx utryghed eller er ukritisk i kontakten. Barnet udviser manglende initiativ, glæde og begejstring.

Småbørn: Barnets fysiske eller psykiske omsorgsbehov opfyldes ikke. Forældrene reagerer ikke afstemt i forhold til barnets behov og signaler. Barnet viser tegn på utryg tilknytning til forældrene.

Småbørn: Forælder har psykisk reaktion i forbindelse med forældreskab, mest typisk depressions- eller angstsymptomer, men der kan også være tale om andre symptombilleder. Kræver en indsats.

Småbørn: Forælder har en eller flere sociale risikofaktorer og/eller helbredsproblemer, som har betydning for forældreskabet.

Småbørn: Familien har et sparsomt netværk eller føler sig på anden måde isolerede med deres barn.

Småbørn: Barnet har udfordringer med at kommunikere alderssvarende og udviser tegn på forsinket tale- og sprogudvikling.

Skolebørn: Barnet har udfordringer med at kommunikere alderssvarende. Fx udfordringer med udtale, stammen, sproganvendelse eller med at målrette opmærksomhed.

Småbørn: Barnet har udfordringer med søvn og/eller døgnrytme. Der er tegn på udfordringer med søvnmængde og/eller søvnkvalitet på en måde som har negativ indflydelse på barnets kontakt, spisning og/eller trivsel. Fx barnet vender om på dag og nat, barnet sover alt for lidt eller vågner mange gange og har svært ved at falde i søvn.

Skolebørn: Barnet har udfordringer med søvn og/eller døgnrytme. Der er tegn på udfordringer med søvnmængde og/eller søvnkvalitet på en måde som har negativ indflydelse på barnets læring/aktivitet, spisning og/eller trivsel. Fx barnet vender om på dag og nat, barnet sover alt for lidt eller vågner mange gange og har svært ved at falde i søvn.

Småbørn: Barnet har problemer med motorik. Der kan fx være tale om en forsinket motorisk udvikling i forhold til barnets alder.

Skolebørn: Barnet har problemer med motorik eller forsinket motorisk udvikling i forhold til barnets alder. Viser sig typisk ved dårlig mestring af almindelige motoriske færdigheder eller ved mere end to bemærkninger i motoriske screeninger. Registreres kun, hvis udfordringerne er af en karakter, der kræver indsats eller overlevering til anden faggruppe.

Skolebørn: Der er problemer med barnets kost. Fx barnet er meget småtspisende, overspisende eller får meget ensidig kost. Fx ikke frugt/grønt, mælk og for meget sukker og fedt.

Skolebørn: Barnet har ofte stillesiddende adfærd og bevæger sig ikke én time dagligt. Undgår og vægrer sig ved fysisk aktivitet.

Skolebørn: Barnet dyrker overdreven motion, hvor motionen eller træningen bliver tvangspræget.

Skolebørn: Screening viser potentielt problem med hørelse. Barnets hørelse skal undersøges nærmere.

Skolebørn: Barnet har en allerede kendt høreproblematik, som er identificeret ved tidligere undersøgelse(r) af barnets hørelse. Tidligere undersøgelser behøver ikke nødvendigvis at være foretaget af sundhedsplejen.

Skolebørn: Screening viser potentielt problem med syn. Barnets syn skal undersøges nærmere.

Skolebørn: Barnet har en allerede kendt synsproblematik, som er identificeret ved tidligere undersøgelse(r) af barnets syn. Tidligere undersøgelser behøver ikke nødvendigvis at være foretaget af sundhedsplejen.

Småbørn: Barnet er udsat for tobaksrøg. Ved udsættelse for tobaksrøg menes i denne sammenhæng, at der ryges i den bolig, hvor barnet opholder sig. Udsættelse for tobaksrøg kommer fx fra cigaretter eller pibe. Omfatter ikke damp fra e-cigaretter og lignende. Rygning i bolig, er rygning i rum, hvor barnet opholder sig, også selvom barnet ikke er der lige når der ryges. Dette gælder også selvom der ryges ud af vinduet, eller med tændt emhætte.

Skolebørn: Barnet er udsat for tobaksrøg. Ved udsættelse for tobaksrøg menes i denne sammenhæng, at der ryges i den bolig, hvor barnet opholder sig. Udsættelse for tobaksrøg kommer fx fra cigaretter eller pibe. Omfatter ikke damp fra e-cigaretter og lignende. Rygning i bolig, er rygning i rum, hvor barnet opholder sig, også selvom barnet ikke er der lige når der ryges. Dette gælder også selvom der ryges ud af vinduet, eller med tændt emhætte.

Skolebørn: Barnet bruger nikotinholdige produkter fx cigaretter, snus, e-cigaretter, vandpibe, nikotinposer, Puff Bars. Med brug menes at barnet har prøvet mere end to gange.

Vigende hovedomfang

Vigende vægt

Overvægt

Vigende højdevækst

Andet ernæringsproblem

Problem med hud og/eller slimhinder

Anden psykosocial udfordring

Respirationsproblem

Cirkulationsproblem

Udfordring med smerte og/eller sanser

Viden- og udviklingsudfordring

Udfordring med udskillelser

Misdannelse